Min historie

  Min egen historie,

og hvorfor jeg netop har valgt hypnose og hypnoterapi som min fremtid.

Jeg er en voksen mand fra 1966. Er gift med Helle og har været det siden 89´, vi har sammen to dejlige piger fra 91´ og 96´.

Jeg har inden jeg besluttede mig for denne vej været ansat i 20 år i en og samme virksomhed.

Jeg startede som lagermand, på pluklageret og i varemodtagelsen. Dengang var vi 2 mand på lageret og jeg var nr. 10 ansat i hele virksomheden. Der blev hurtigt brug for flere hænder. Firmaet ekspanderede med stormskridt de første 5 år og så holdt den en pause og ekspanderede så meget igen.

På et tidspunkt var vi oppe på 41 mennesker, med søsterselskab i Sverige og England. Derfra blev en niche af vores program opbygget. Jeg blev meget hurtigt lagerchef, havde på et tidspunkt 4 mand under mig, så blev jeg logistikchef og fik endnu 2 under mig og fik altså det totale ansvar for hele vort varerflow.

Senere overtog en uddannet indkøber dette job, jeg blev udnævnt til kvalitetschef, med ansvar for en kvalitetshåndbog og at vi arbejdede efter ISO9002, samt havde en stor del af kundekontakten, ved reklamationer etc..

Derforuden havde jeg også stor interesse i IT og jeg var en omvandrende, IT – support, både i vores Microsoft miljø, vores økonomisystem og ikke mindst på hardware siden. Jeg var sådan et omvandrende leksikon med mine mange berøringsflader i huset igennem de mange år. Jeg havde også en del af ansvaret for vores interne salgsfolk.

Alt sammen noget jeg med stor glæde tog i mod, når udfordringerne de kom til mig fra ejernes side. Jeg var jo også et menneske der påpegede nogle ting der kunne gøres væsentligt mere rationelt, for jeg havde jo haft fingrende nede i sovsen hele vejen rundt, eller var nysgerrig og udspørgende nok i de afdelinger jeg ikke havde arbejdet i.

Alt sammen var noget ejerne gav mig af tillid, fordi de var overbeviste om, at var der nogen der kunne gøre en forskel var det mig. Det kunne jeg også langt hen af vejen, men jeg glemte bare lige mig selv og især det at give udtryk for det.

Til sidst inden jeg sagde min stilling op, gik det op for mig, at alt det jeg ”kunne”, begyndte at smuldre, jeg kunne bare ikke mer´. Jeg er mange gange blevet mindet om, både fra bestyrelsesmedlemmer, ejere, kollegaer og venner, samt familie, om jeg nu ikke gabte over for meget, men nej, jeg havde det jo godt, kunne alt hvad jeg blev bedt om til UG, fik hele tiden nye tillidshverv, god løn, masser af personalegoder etc. etc..

 Min baggrund var egentlig kun den erfaring jeg oppebar ved at møde hver dag og tage de udfordringer jeg stod overfor, samt de mange timer jeg lagde i det, min. 60-70 timer pr. uge, får at få de daglige ting klaret og suge til mig og arbejde hårdt for at tingene lykkedes til alles tilfredshed.

 Men undtagen min EGEN.

Alle så et stort lys i alt det jeg formåede, jeg var stolt, troede jeg, hver dag jeg gik hjem fra arbejde, men pludselig en dag ramlede min verden sammen. Jeg sad på mit skrivebord, jeg tabte simpelthen min kuglepen ud af min hånd. Jeg var halv lammet og en kollega kørte mig til lægen med det samme. Lægen var lidt rystet og turde ikke andet end at indlægge mig på hospitalet.

Da jeg ankom, stod en læge klar til at tage i mod mig og jeg fik straks hjertekardiogrammet målt, jeg blev tjekket med blodprøver og al verdens neurologiske undersøgelser. Jeg blev udskrevet efter nogle timers udredning og der ikke kunne sættes en direkte finger på noget specielt. Umiddelbart var jeg sund og rask, men jeg blev dog udskrevet til at være dagpatient. De to Neurologer der havde lavet udredning på mig, var ikke sikre i deres sag og fik jeg de mindste symptomer igen, skulle jeg ringe til dem øjeblikkeligt. Den besked gjaldt indtil jeg fik anden besked.


Jeg fik efter 3 dage brev om at møde til CT skanning af hovedet den 4. dag. Dagen efter fik jeg brev igen fra hospitalet, denne gang skulle ind og have taget blodprøver, skannet halskranspulsåren, skannet hjertet og til samtale med en neurolog, der så havde fået svar fra CT scanningen. Det skulle foregå efter 14 dage fra første indlæggelse. 

I mellemtiden, havde jeg hvad jeg vil kalde et par anfald, jeg ringede og de stod klar til at tage i mod når jeg kom. Ingen af gangene kunne de finde noget unormalt, mine symptomer havde fortaget sig i mellemtiden og jeg fortsatte den igangværende behandling. Jeg havde også fået ordineret blodfortyndende, magnyler.

Efter ca. 1 måned var jeg blevet undersøgt hvad de kaldte for 100% og jeg skulle igen til en samtale med en Neurolog.

Den samtale gik som de andre, jeg blev undersøgt for reflekser neurologisk, lægen satte sig til at læse min udredning igen og sluttede med et hmmm.

Vi sad på den side af KAS Glostrup, som vendte ud mod Nordvang, dette er et psykiatrisk hospital og skadestue for do.. Lægen kiggede mig dybt i øjnene og sagde, du er sund og rask fysisk, der intet at sætte på dig, men næste gang du får symptomer går du derned, han nikkede ned mod Nordvang. Der er noget psykisk der sidder fast, tal med egen læge, men hurtigst muligt.

 Jeg kontaktede min egen læge, han ordinerede mig angstdæmpende medicin og jeg fortsatte mit arbejde og privatliv som om intet var hændt.

 Vi flyttede så ca. 30km. Sydpå, der fik jeg en læge af guds nåde.

Han fik hele min sygehistorie fra tidligere læge, han henviste mig straks til en psykiater, men havde jeg midlerne, ville en psykolog være det bedste for mig sagde han. Jeg fandt nogle penge og det blev til over 300.000,- de første 3 år, ja du læste rigtigt, jeg gik der 2 gange om ugen i næsten halvandet år, derefter har jeg gået der, i starten en gang om ugen og så efter ”behov”. Jeg var også til en del gruppeterapi over en weekend, det var 7000,- pr. weekend. Men det nåede aldrig at blive rigtigt godt. 

Så er der en masse mellemhistorie, som er af samme kop te og i denne sammenhæng ligegyldig, jeg blev aldrig ved psykologens hjælp, helt rask.

 

Jeg fik på min arbejdsplads, i Januar 2006, tilbudt rygestop hos Hypnoterapeut, planlægningen med dette trak lidt ud og min kone gik en dag tilfældigt ind og læste om Hypnose og fandt en terapeut, der havde en historie, meget lig min.

Ham opsøgte jeg, ikke for rygestop, men for at komme videre med min panikangst, kørselsproblemer, som det også har resulteret, jeg kunne ikke mere køre bil, ja mange ting havde det ANGST og STRESS sat en stopper for og jeg lod det ske.

Efter jeg havde været der 3 gange, var jeg meget meget længere end jeg nogensinde kom med psykologen og der havde jeg altså været de første 3 år bare, over 60 gange. Jeg siger ikke at din/alles stress/angst situation kan afhjælpes, 1-2-3 og det var det, men jeg er overbevist om at jeg som hypnotisør og hypnoterapeut kan få en klient meget meget hurtigere ud på den anden side.

Og det jeg så ser bevist hver dag i min klinik, at det kan gøre ved andre symptomer, det er helt overvældende for mig. 

Hermed min historie som forhåbentlig vil give dig blod på tanden, til at gøre en forandring i DIT liv, med min, eller en mine kollegaers ekspertise i Hypnose og Hypnoterapi.

 

Med venlig hilsen og på gensyn.

Din Hypnotisør / Hypnoterapeut.

 

Jan Lykke Thorst.

Kontakt via mail

Eller telefon på 31 72 02 71